← Tilbage til blog oversigt

3 bedste trin til at få en ordentlig pensionsopsparing

Pensionsopsparing er noget alle, herunder selvstændige og små samt mellemstore virksomheder, bør komme igang med. Hvis du står med et fast job som er underlagt en arbejdsmarkedspension, så kan du formentlig se frem til din tredje alder, når du med glæde kan indkassere din pensionsopsparing. Men hvis ikke, så kan det være at du er en af de 750.000 danskere der ikke får sparet op til pension, som Politiken netop sætter fokus på i denne tid. Det er nemlig et problem, at trekvart million mennesker i store træk kan anses som pensionsløse, da deres tredje alder ikke kommer til at være en dans på roser.

Hos Grandhood er vi netop på en mission om at ændre dette og gøre pensionsopsparing tilgængeligt for alle danskere, da vi mener, at den tredje alder ikke kun skal udleves af samfundets rigeste med rejser og store gaver til børnebørnene. Derfor giver vi dig her de 3 bedste trin til at få en ordentlig pensionsopsparing, så du kan komme i gang med at investere i din tredje alder, som vi refererer til som Grandhood.

Pensionsopsparing er ikke så kompliceret som du tror

Hvad er dit behov for pensionsopsparing? Dette er noget af det første du bør spørge dig selv. Der findes nemlig ikke nogen universel formel på hvor meget du bør spare op, da dette afhænger af mange faktorer såsom forventet levetid og forventet forbrug i pensionsperioden. Du bør derfor sætte dig ned og vurdere hvor stort dit forbrug bliver i dine år på pension. Sidder du som 30 årig så er det bedste du kan gøre, at komme med et kvalificeret gæt på hvordan dit budget ser ud i din pensionsperiode.

Lad os for eksemplets skyld sige, at dit forventede årlige forbrug er 300.000 kr. Og du regner med at leve 20 år på pension, så får du brug for 6 millioner kroner i hele din pensionsperiode. Men bare rolig, dette betyder ikke at du skal have sparet 6 millioner op, da din pensionsopsparing for det første forrentes også når du er på pension og for det andet falder dit forbrug i takt med at du bliver ældre i pensionsperioden.

Jo før, jo bedre! Det er ikke for sjovt, at samtlige eksperter og pensionsselskaber ofte siger, at jo før du kommer igang med din pensionsopsparing, jo bedre. Der er nemlig kun fordele ved, at starte med at indbetale til din pensionsopsparing tidligt. Med dette sagt, behøver du ikke som 25 årig studerende stresse over, at du skal lægge SU´en til side til pensionen hver måned. Hvis du allerede som 30 årig begynder at sætte penge til siden til pension så vil de grundet rentes rente være meget mere værd om 30 år. Pension skal altså ses som en investering i dit fremtidige selv.

Lad os prøve at opsætte et eksempel: Hvis du f.eks. sparer 100 kr. op hver måned i 35 år, så ender du med en samlet opsparing på 141.745 kr. (forudsat et gennemsnitligt årligt investeringsafkast på 6%). Hvis du for eksemplets skyld øger den månedlige opsparing til 2.000 kr., bliver resultatet et imponerende beløb på lidt over 2,8 millioner kr. Det nytter altså noget, selvom du sparer meget små beløb op, når bare du sparer op over lang tid.

Opsparingsformer

Der synes at være en stigende tendens til, at folk investerer alt i deres ejendom og helt dropper pension, fordi de finder det for besværligt, dyrt og upersonligt med de nuværende store pensionsselskaber. Dette kan dog være meget risikofyldt, hvis vi en dag befinder os i en ny global krise, hvor huspriserne rasler i gulvet og hele din investering er placeret i dit hus og derved mister alt sin værdi, som var tilfældet i finanskrisen i 2008. Du bør altså derfor også indtænke muligheden for, at investere i din pension, hvor du som hovedregel skal vælge den pensionsordning med en passende risiko, der giver dig det største afkast efter skat. Her er det vigtigt at pointere, at du som udgangspunkt ikke kan få et højt afkast med en lav risiko, så derfor kan det være en fordel at tage størst risiko mens du har en lang tidshorisont.

Pensionsopsparing med Grandhood

Vi håber, at du kan bruge disse 3 trin og selv komme igang med din pensionsopsparing. Grandhood er verdens første 100% digitale pensionsløsning til selvstændige og små virksomheder og vi er på en mission om, at gøre pension enkelt, digitalt, billigere og med mulighed for gode investeringsafkast.

Så er du ansat i en virksomhed, hvor I ingen firmapensionsordning har, eller er du selvstændig og ejer egen virksomheder eller du såmænd bare ønsker at få en nemmere pensionsløsning, så kan du hurtigt oprette en bruger lige her.

← Tilbage til blog oversigt

“Kvinders pensionsformue er mindre end mænds. Det gap vil vi gøre vores for at lukke.”

Mie Ejdrup

Co-Founder & CCO

Finematter logo I hvid i .webp format Finematter er kunde hos Grandhood
Læs historie  →

Gratis e-bog

Bogen du ville ønske, du havde læst noget før.

Forsiden på Grandhoods e-bog med de syv mest oversete fordele ved firmapension 2023

Firmapension kan være svært, men det behøver det ikke være. Derimod er det faktisk ret fedt. Det har vi skrevet en e-bog om.

Læs den, og bliv klædt på til at vælge firmapension.

Download gratis e-bog
Forsiden på Grandhoods e-bog med de syv mest oversete fordele ved firmapension 2024