Pension
App og integrationer
Hvorfor Grandhood
Hjælp
Dansk
Ifølge Grandhood, som er i gang med udvikle verdens første 100% digitale pensionsopsparing til iværksættere samt små- og mellemstore virksomheder, skal denne investering bruges på at udvide teamet og lancere pensionsopsparingen.
Investeringen kommer fra en investorgruppe bestående af Sunstone Capital (portefølje virksomheder som Prezi og Peakon), Seed Capital, som tidligere har investeret et millionbeløb i Grandhood (portefølje virksomheder som Trustpilot og Vivino) og sidst men ikke mindst Speedinvest hvis partner Stefan Klestil også er investor i den paneuropæiske bankudfordrer N26, der for nyligt har hentet 160 millioner dollars i en Series C. Den nye investorgruppe bag Grandhood har tidligere haft succes med at gøre FinTech startups til succesfulde internationale vækstvirksomheder.
”Grandhood revolutionerer pensionsmarkedet som vi kender det i dag, og er exceptionelt velforberedt til den rejse der venter. Denne investeringsrunde giver virksomheden en stærk kombination af investorer, som både tilbyder den højeste standard inden for kendskab til FinTech industrien samt tidligere vækst historier”, lyder det fra bestyrelsesformand Johan Lorenzen.
Ifølge medstifter og adm. direktør Jon Lieberkind, kan mindre virksomheder og deres medarbejdere via Grandhood’s pensionsopsparing registrere sig i løbet af 5 minutter. Gennem en app kan medarbejdere registrere sig, hvor en individuel risikoprofil udarbejdes baseret på komplekse algoritmer.
“Henover de sidste årtier har vi set ganske lidt udvikling og innovation i pensionssektoren og størstedelen af ansatte i virksomheder er underlagt såkaldte obligatoriske firmapensionsordninger, hvilket vi ønsker at bryde med og i stedet forkusere på en frivillig pensionsopsparing med større transparens, der både er konkurrencedygtig på pris og brugeroplevelse”, siger Jon Lieberkind.
En opgørelse fra maj 2017 udarbejdet af Finansministeriet viser at omkring 750.000 personer ikke sparer op til pension eller kun i meget begrænset omfang. Af denne enorme restgruppe udgør ca. 350.000 hovedsageligt selvstændige og ansatte i små virksomheder, som ikke sparer op til deres alderdom. Det er et alvorligt samfundsmæssigt problem, og vi risikerer, at det medfører en yderligere skævvridning af vores samfund, når denne gruppe af mennesker når pensionsalderen.
“Grandhood er sat i verden for at levere en fair og forståelig pensionsopsparing for netop denne store restgruppe og derved hjælpe med at udjævne indkomstulighed i den tredje alder. Det vil vi gøre gennem en 100% digital, simpel og fleksibel pensionsopsparing, hvor virksomheder hurtigt kan onboarde sig via vores website og ansatte kan registrere sig via vores pensions app, hvor de altid har fuld kontrol og overblik over deres pensionsopsparing,“ lyder det fra Jon Lieberkind.
Ifølge Jon Lieberkind er vi i øjeblikket vidne til et markant skift i jobmarkedet og flere eksperter og fremtidsforskere inden for dette felt mener, at fremtidens job marked i højere grad vil være præget af ‘the gig economy’: “Da folk i dag arbejder langt mere fleksibelt, alsidigt og fremadrettet vil det være en normalitet frem for undtagelse at have flere jobs på samme tid, hvilket kalder på en nytænkning af forældede firmapensioner. De store pensionsselskaber har ikke fulgt med denne udvikling på jobmarkedet, men det har fra dag ét været indtænkt i Grandhoods pensionsløsning,” lyder det fra Jon Lieberkind.
I kontoret på Holmen i Rainmaking Loft med gule post it noter på glasvæggene er ambitionerne skyhøje. “Ambitionen er at bevise casen i Danmark i løbet af 2019 og soft launche i næste land i 2020. Netop derfor har vi målrettet gået efter at få en så international anerkendt FinTech investor med som Speedinvest allerede i vores seed runde,” fortæller Jon Lieberkind.
Læs også artiklen i Børsen lige her.
“Kvinders pensionsformue er mindre end mænds. Det gap vil vi gøre vores for at lukke.”
Mie Ejdrup
Co-Founder & CCO
Gratis e-bog
Bogen du ville ønske, du havde læst noget før.
Firmapension kan være svært, men det behøver det ikke være. Derimod er det faktisk ret fedt. Det har vi skrevet en e-bog om.
Læs den, og bliv klædt på til at vælge firmapension.