← Tilbage til blog oversigt

Hvor meget skal jeg spare op til pension?

29. marts 2023

Det er et godt spørgsmål, og noget mange spørger om. Og det kan vi godt forstå. Men vi kan faktisk ikke give dig et præcist svar i kroner og øre i denne artikel. Det var måske ikke lige det, du havde håbet på, men der er en god grund til, hvorfor vi - eller nogen anden, for den sags skyld -  ikke kan fortælle dig, hvor meget du præcist skal spare op til din pension. Til gengæld kan vi godt fortælle dig, hvor meget du bør indbetale til din pension hver måned, for at du kan opretholde den levestandard, du har i dag. 

Hvorfor kan jeg ikke få et præcist beløb?

Grunden til, at vi ikke kan give dig et præcist beløb, er, at den anbefalede pensionsopsparing varierer fra person til person. Det skyldes, at vi alle lever vores liv forskelligt, og dermed har forskellige levestandard og forskellig økonomi. 

For når man skal finde størrelsen på den anbefalede pensionsopsparing, tager man udgangspunkt i at opretholde den levestandard man har i dag. Derfor vil det præcise beløb altid varierer fra person til person. 

Samtidig er der også forskel på, hvor tidligt folk begynder at spare op til deres pension. Og da de første år, du sparer op, er langt de vigtigste for din samlede opsparing, har det stor betydning for, hvor meget du bør indbetale til din pension. Derfor; kom i gang med at spare op, så snart du kan. Gør du det, kan du beholde mere af din løn til at bruge nu og her. 

Hvor meget skal jeg indbetale hver måned til min pension?

Som beskrevet ovenfor afhænger det meget af, hvor tidligt du kommer i gang. Og her spiller uddannelse en ret stor rolle, da det ofte dikterer, hvor tidligt man kommer ud på arbejdsmarkedet. Man kan derfor som generel anbefaling inddele det på denne måde:

  • De fleste, som er lavtlønnet/ufaglært/med en kort uddannelse, vil skulle indbetale omkring 12 pct. af deres løn
  • De fleste, som er mellemlønnet/faglært med en mellemlang uddannelse, vil skulle indbetale omkring 12-15 pct. af deres løn
  • De fleste, som er højtlønnet med en lang uddannelse, vil skulle indbetale omkring 15-18 pct. af deres løn

Dog vil det altid være individuelt. Men følger du ovenstående tommelfingerregel, vil du være godt på vej. Det er samtidig vigtigt at nævne, at det er den samlede indbetaling. Den består derfor både af det, du får fra din arbejdsgiver og din egen indbetaling. Du skal altså ikke indbetale det hele selv. Hvis du har en firmapension, vel at mærke, hvor din arbejdsgiver også bidrager.

Værd at nævne er også et forskningsprojekt fra CBS. Projektet har undersøgt, om man ved pension har sparet nok op til at kunne blive ved med at forbruge det samme, når man er gået på pension, som man forbrugte i årene, inden man gik på pension.
Konklusionen på projektet er, at sparer man mere end 12,9% af sin løn op til pension, vil 85% have sparet tilstrækkeligt op til at kunne fortsætte deres forbrug, når de går på pension. Sparer man mindre op, vil færre have råd til at fortsætte den livsstil de førte inden pensionen.
Så, vil du give dig selv de bedste chancer for at kunne fortsætte den livsstil, du har i dag hele dit liv, skal du spare mere end 12,9% af din løn op til pension. Dog har det en sammenhæng med, hvor tidligt eller sent du kommer på arbejdsmarkedet, som nævnt ovenfor.

Vi håber, du er blevet klogere på, hvor meget du skal spare op til din pension, og i hvert fald ved, hvor meget det generelt er tilrådeligt at indbetale til din pension. Også selvom du ikke kan få en præcis beløbsstørrelse på din anbefalede pensionsopsparing. Men en ting er sikkert; spar op! Og start hellere din opsparing i dag end i morgen.

← Tilbage til blog oversigt

“Kvinders pensionsformue er mindre end mænds. Det gap vil vi gøre vores for at lukke.”

Mie Ejdrup

Co-Founder & CCO

Finematter logo I hvid i .webp format Finematter er kunde hos Grandhood
Læs historie  →

Gratis e-bog

Bogen du ville ønske, du havde læst noget før.

Forsiden på Grandhoods e-bog med de syv mest oversete fordele ved firmapension 2023

Firmapension kan være svært, men det behøver det ikke være. Derimod er det faktisk ret fedt. Det har vi skrevet en e-bog om.

Læs den, og bliv klædt på til at vælge firmapension.

Download gratis e-bog
Forsiden på Grandhoods e-bog med de syv mest oversete fordele ved firmapension 2024